Klima-skurkene bliver helte – og omvendt
27 kommentarerDen konventionelle visdom siger, at klimaspillets skurke er virksomhederne og heltene er politikerne. Virksomhederne udleder al CO2′en og lobby’er imod enhver form for regulering. Politikerne passer på miljøet og presser erhvervslivet til at ændre adfærd.
Men den fortælling er ved at blive skrevet om i disse år. Direktørerne er oftere og oftere mere progressive end ministrene, når det gælder indsatsen mod klimaændringer.
Et fascinerende kapitel i den ny fortælling udspiller sig i øjeblikket i USA, privatkapitalismens højborg. En stribe af de mest indflydelsesrige virksomheder har indledt en koordineret protestaktion mod US Chamber of Commerce, der i årevis har bekæmpet klima-regulering med næb og kløer. Apple, Nike, PG&E, Levi Strauus & Co, Exelon og en række energiselskaber har skrottet medlemskortet og meldt sig ud i direkte protest mod den klimaskeptiske linie. Det svarer nogenlunde til at Grundfos, Toms og A. P. Møller melder sig ud af DI med åbne breve i Berlingske og offentlig kritik i TV-Avisen. Protesterne tog for alvor fart, da US Chamber of Commerce meddelte, at de ville lægge sag an mod den amerikanske Miljøstyrelse og kræve at de beviste at global opvarmning er en realitet (hvilket FNs klimapanel i 20 år har undersøgte og dokumenteret).
Udviklingen følges intenst af de amerikanske medier. Prøv f.eks. at følg bloggerne og dækningen på Huffington Post eller Washington Post.
Det kan godt være at Al Gore og Leonardo DiCaprio tordner mod CO2, men at topcheferne også er bekymrede for kloden gør massivt indtryk – ikke mindst i Kongressen og Senatet. Og det er voldsomt interessant. Netop Senatet – som tæller 100 mildest talt konservative, ældre amerikanske politikere - har nationens klimapolitiske fremtid i deres hule hånd. For hvis ikke de meget snart godkender den ny klimalov, fremsat af John Kerry og Barbara Boxer, så kan Obama reelt intet gøre i København for at indfri de fine løfter om at være verdens klimaleder.
USAs førende erhvervsledere, bl.a Jeff Immelt fra General Electric, verdens største virksomhed, presser voldsomt på for at Senatet godkender klimaloven. De samme gør USCAP (US Climate Action Partnership), en gruppe af USAs førende virksomheder, som har en stor del af æren for at en række delstater de sidste 5 år har indført deres egne klimalove i frustration over at Det Hvide Hus har siddet på hænderne.
Med andre ord: CEOs fører nærmest aktivistisk politik, presser på for at blive reguleret og holder smukke taler om Den Blå Planet, så selv en grøn græsrod er rørt til tårer. Mens politikerne modsætter sig regler og indgreb. Den omvendte verden.
Udviklingen er mest markant i USA, men stopper ikke her. Flere tusinde af verdens største og mest fremtrædende virksomheder fra alle regioner har i de sidste to år underskrevet en skov af manifester og erklæringer, der entydigt opfordrer politikerne til at indgå en global klimaaftale med forpligtende CO2-mål for alle lande og alle sektorer, og dermed skabe sikkerhed omkring investeringer og teknologiudvikling og skabe de nye, grønne markeder og jobs (i maj måned tilsluttede 500 topledere sig erklæringen The Copenhagen Call i Bella Center i København – et glimrende eksempel).
Ja, de nye klimahelte nærmest tigger politikerne om at handle.
Om 45 dage ser vi om politikerne har hørt efter – eller om de skal gå over i historien som de nye skurke.
27 kommentarer RSS feed
Dette er en utroligt tåbelig og naiv kommentar. Meilstrup ignorerer totalt de mange fornuftige kommentarer til hans propagandistiske og urealistiske skriverier, og man orker næsten ikke mere at beskæfige sig med ham. Han er uden for pædagogisk rækkevidde. Hvorfor tror Meilstrup, at der er uenighed blandt amerikanske virksomheder? Det er der, fordi visse virksomheder frygter federal regulering mere end cap-and-trade, hvor de kan tjene store penge på regeringens forventede uddeling af udledningstilladelser, ofte gratis, som man kan sælge videre (f.eks. el-selsaber og store “forurenende” virksomheder), ligesom der ligger store penge i subsidier til vedvarende energi samt til forskning og udvikling.
Er du virkeligt så hjernevasket, at du ikke har de mindste problemer med f.eks. at skrive, at “CEOs (administrerende direktører) nærmest fører aktivistisk politik, presser på for at blive reguleret og holder smukke taler om Den Blå Planet, så selv en grøn græsrod er rørt til tårer. Mens politikerne modsætter sig regler og indgreb. Den omvendte verden”. Og du fortsætter Gud hjælpe mig med, at “flere tusinde af verdens største og mest fremtrædende virksomheder fra alle regioner har i de sidste to år underskrevet en skov af manifester og erklæringer, der entydigt opfordrer politikerne til at indgå en global klimaaftale med forpligtende CO2-mål for alle lande og alle sektorer, og dermed skabe sikkerhed omkring investeringer og teknologiudvikling og skabe de nye, grønne markeder og jobs”. Ja, det er nemlig det sidste, disse virksomheder er ude efter: Subsidier og støtte og snabelen ned i de offentlige kasser.
Og alt det der med klimahelte og klimaskurke kan du godt pakke ned, for virksomheder og lande forfølger alle deres egne interesser, og du kan også godt glemme alt om en “global klimaaftale med forpligtende CO2-mål for alle lande og alle sektorer”.
Og du kan også glemme alt om, at Senatet godkender Kerry-Boxer lovforslaget inden topmødet i København, så Obama “kan reelt intet gøre i København for at indfri de fine løfter om at være verdens klimaleder”.
Nej, det sandsynlige scenarium for resultaterne i København er beskrevet i denne artikel i The New York Times:
As Time Runs Short for Global Climate Treaty, Nations May Settle for Interim Steps
By JOHN M. BRODER
WASHINGTON — With the clock running out and deep differences unresolved, it now appears that there is little chance that international climate change negotiations in Copenhagen in December will produce a comprehensive and binding new treaty on global warming.
The United States and many other major pollutant-emitting countries have concluded that it is more useful to take incremental but important steps toward a global agreement rather than to try to jam through a treaty that is either too weak to address the problem or too onerous to be ratified and enforced.
Instead, representatives at the Copenhagen meeting are likely to announce a number of interim steps and agree to keep talking next year.
“There isn’t sufficient time to get the whole thing done,” Yvo De Boer, the Dutch diplomat who leads the United Nations climate secretariat and oversees the negotiations, said late last week. “But I hope it will go well beyond simply a declaration of principles. The form I would like it to take is the groundwork for a ratifiable agreement next year.”
Negotiators have accepted as all but inevitable that representatives of the 192 nations in the talks will not resolve the outstanding issues in the time remaining before the Copenhagen conference opens in December. The gulf between rich and poor nations, and even among the wealthiest nations, is just too wide.
Representatives of the 16 largest emitting countries and the European Union, who concluded a meeting in London on Monday, said that they had made progress on the level of aid needed to help poor countries adapt to climate change and adopt less-polluting energy technology.
They also said they had settled some questions on the “architecture” of any agreement reached in Copenhagen, while acknowledging that it would fall short of a binding treaty.
Yet expectations remain high for a meeting that carries important weight not just for the environment but for a broad range of international issues, including trade, security, economic development, energy production, technology sharing and the survival of some vulnerable island nations.
So officials are now narrowing expectations and defining the areas where there is agreement, such as the need to halt and then reverse the growth of greenhouse gas emissions, although how and by which nations remain the subjects of intense dispute. Negotiators are also discussing what form any declaration that emerges from Copenhagen might take and how to ensure that any promises made there are kept.
Among the chief barriers to a comprehensive deal in Copenhagen is Congress’s inability to enact climate and energy legislation that sets binding targets on greenhouse gases in the United States. Without such a commitment, other nations are loath to make their own pledges.
The chief American climate negotiator, Todd Stern, has said that he will not go beyond what Congress is willing to endorse. His deputy, Jonathan Pershing, affirmed this last week at a negotiators’ meeting in Bangkok. “We are not going to be part of an agreement we cannot meet,” Mr. Pershing said.
Administration officials and Congressional leaders have said that final legislative action on a climate bill would not occur before the first half of next year.
European officials have been pressing hardest for some form of binding treaty modeled on the Kyoto Protocol of 1997, which the United States refused to ratify because, American officials said, it imposed emissions limits on developed nations while demanding nothing of rapidly growing economies like China and India.
American officials have said that no agreement in Copenhagen is better than a bad deal that cannot be ratified or enforced. And they note that it took four years after the initial negotiation of the Kyoto accord to complete it.
There is general agreement among international negotiators and knowledgeable observers that the parties to the Copenhagen talks, held under the auspices of the United Nations Framework Convention on Climate Change, will agree to continue discussions next year, and perhaps set a deadline for reaching a final agreement by midyear or December 2010 at the latest.
The rest of the outcome, even the form it may take, remains uncertain. The world’s biggest economies agreed at a meeting last summer in L’Aquila, Italy, on a goal of limiting global temperature increases to about 2 degrees Fahrenheit above current levels, though they did not agree on the means to get there or on how to enforce it. Such a goal is expected to be part of any declaration from Copenhagen.
Also likely to be included is a statement that wealthy nations should cut their emissions below certain benchmarks and that emerging economies should reduce their rate of emissions growth below a business-as-usual curve. No numbers were attached to either of these pledges, and that remains the stickiest of issues.
Another unresolved issue is the financial structure of any international climate accord. The wealthy nations have agreed in principle to support low-carbon growth in the developing world and to help those countries hardest hit by climate change to adapt. But the amounts of money, the programs and the countries that would qualify for that support and for cost-sharing among donor nations are highly contentious issues unlikely to be settled in Copenhagen.
There will probably also be a promise to create an international system to monitor, report and verify emissions reductions, although there is no consensus yet on who would perform these tasks and what penalties would be assessed for failure to comply.
There is also likely to be a commitment by most nations to produce and publish economic growth plans based on lower carbon emissions and an agreement by advanced nations to share clean new energy technology with developing countries.
“The most likely form any agreement will take will be a political declaration,” said Nigel Purvis, a former State Department climate negotiator in the administrations of Bill Clinton and George W. Bush.
“It could be a statement by senior leaders, or it could be adopted by the parties as a formal decision,” he said. “That does not make it legally binding, but it sends a signal to the world of the direction the negotiations are going and give guidance to negotiators as they continue their work.”
Så kan du jo selv finde ud af, hvem der er helte og skurke. Jeg, og sandsynligvis en masse andre, er ved at nå kvalmegrænsen med dine skriblerier og optræden i medierne med din lalleglade halleluja-agtige holdning til “bekæmpelse” af de såkaldte klimaændringer (absurd, for ændringer i forhold til hvad?). Klimaet har ændret sig i klodens milliardårige eksistens uden menneskenes medvirken, og det vil den blive ved med. Amen.
Efterhånden lykkes det klimabenægterne at sætte en stopper for stort set alle netdebatter om klimaet.
Kunne Berlingske ikke lave en regel for længden af indlæg, der sætter en maks-længde af et indlæg fra læsere til cirka 1/3 af Claus Spøhrs?
Når først klimabenægterne har været der med deres indlæg, så har de skræmt alle andre væk; de af os der har en anden holdning end klimabenægterne orker simpelthen ikke at være med på de betingelser, som klimabenægterne sætter op i netdebatter.
Interessant indlæg af Per Meilstrup. Godt, at nogen er så modig, at de tør skrive tingene som de er.
Kunne det i øvrigt ikke være en interessant vinkel, at klimabenægterne her på debatten minder meget om, synes jeg, US Chamber of Commerce – de fortsætter ufortrædent i USA selv efter at de har mistet stort set hele deres magtbase, og her i Danmark fortsætter klimabenægterne ufortrødent i netdebatter med at dominere, også lang tid efter at endog Lars Løkke har sagt ting som, at vi kan ikke blive ‘grønne’ nok i klimaspørgsmålet?
Var det ikke en overvejelse og en artikel værd? Hvordan kan det være?
Tjaeh – temaet synes i store træk at være et opkog af Kirsten Halsnæs’ blog i ‘Jyllandspesten’ fra juni måned:
http://blogs.jp.dk/klimaks/2009/06/03/klimaet-er-inde-pa-direktionsgangene/
, denne gang dog omplantet til USA!? Så jeg vil tillade mig at genbruge min kommentar fra 3. juni:
”
““Klimaet er inde på direktionsgangene” – som flere af eksemplerne anskueliggør nok fortrinsvis på ‘direktionsgangene’ i firmaer, der påregner at kunne producere/afsætte med offentlig subsidiering og iøvrigt agere under diverse afskygninger af protektion(isme){alt ‘for klimaets/miljøets skyld’, förstås}!
PM skriver:
“Og det er voldsomt interessant. Netop Senatet – som tæller 100 mildest talt konservative, ældre amerikanske politikere – har nationens klimapolitiske fremtid i deres hule hånd. For hvis ikke de meget snart godkender…” – og det har du vel husket at skrive til dem? For du forventer vel ikke, at de sidder og læser dine guldkorn her i Berlingerens blog??
Iøvrigt tror jeg faktisk, at adskillige af dine ‘mildest talt konservative, ældre amerikanske politikere’ i højere grad har blikket stift rettet mod det kommende års midtvejsvalg – og de er næppe synderligt sikre på, at en vidtgående klimalovgivning (der af brede vælgerskarer ses som vejen til højere skatter, større budgetunderskud og (yderligere) fald i beskæftigelsen) vil sikre deres genvalg!!
“Kunne Berlingske ikke lave en regel for længden af indlæg, der sætter en maks-længde af et indlæg fra læsere til cirka 1/3 af Claus Spøhrs?” – er du nu HELT sikker på, at det (kun) er LÆNGDEN, du ‘øffer’ over?: Var det ikke bedre med en ‘kvoteordning’, så der fx. mindst skulle være TO ‘positive’ kommentarer pr. ‘kritisk’?
(Konkret er jeg dog enig i, at KS’s citat længdemæssigt er i overkanten – et link ville efter min vurdering have været at foretrække!).
I har ret i, at mit indlæg er alt for langt, og det er de generelt. Det ville have været bedre med et kort resumé af artiklen og et link. Men at “klimabenægterne” (kan du ikke lade være med at bruge det infame udtryk, der leder tanken hen på Holocaust-benægtere, altså benægtelse af realiteterne) afskrækker “tilhængerne” fra at deltage i debatten, kan jeg ikke genkende. Tværtimod er medierne, især de elektroniske, fyldt med “grøn” og “klimavenlig” propaganda, og ønsketænkningen florerer lystigt.
“Tværtimod er medierne, især de elektroniske, fyldt med “grøn” og “klimavenlig” propaganda, og ønsketænkningen florerer lystigt” – helt enig; men det er jo korrekt, at der forekommer at være en synlig diskrepans mellem på den ene side mediernes unisone ‘halleluja-tilgang’ (samt idelige ‘målinger’, der bekræfter borgernes store klimabekymring) – og på den anden side ‘trenden’ i (ucensurerede) blog-kommentarer emnet vedrørende; ’nuff said!
….uge 42 var 3.4 c koldere end ‘normalt’ jfr. DMI. Fortsætter denne tydeligt nedadgående trend bare nogle få årtier endnu, så er Danmark universets koldeste plet i efterårsferierne inden dette århundredes udgang.
Jeg foreslår på den baggrund at FN laver en nødplan for flora og faunas overlevelse i Danmark – Samt initierer en dybdegående intellektuel diskussion af hvad børnene skal foretage sig efterårsferierne til den tid.
Så hjælp os dog….
Fine ord Meilstrup, men i en lang række henssender holder det ikke.
Man behøver ikke tage til United. Her i kommunen har vi 3-4 barmarksværker. Dem burde DONG være de første til at udfase med vindmøller og jordvarme, men det sker ikke.
Men man promoverer sig som miljøvenlige.
Vi har også en række store aktører på el-markedet i øvrigt. Hvorfor kan de ikke finde ud af at skrue ned for blussene, når det blæser, så deres og vores vindmøller bliver (mere) rentable, specielt når man bruger strømmen til varmepumper.
Det er jo akkurat som den pest af mærker, der er på fx madvarer, hvor det ikke skulle være en selvstændig videnskab at finde rundt(hvorefter man alligevel bliver tørret senest af Superbest, Bilka og Magasin).
Tingene skal styres til at være optimale og her er så et par fremragende danske eksempler.
Vi betaler iøvrigt CO2 afgift på vindmøllestrøm.
Hvem er man så solidariske med.
Den store misforståelse er, at de mange københavner penge nødvendigvis bliver givet godt ud.
Uden direkte at gå Lomborg i bedene, så burde man måske gennemføre en 2 barns politik i en række lande.
Dernæst er det sandt, at mange regeringer er ret konservative i Deres tankegang, men man oplaver da også det modsatte. Dong blev i al sin ufuldkommenhed skabt på et regeringinitiativ, hvor bla. fjernvarmedelen i mangt og meget er fremragende. Gasdelen skal man heller ikke kimse af set med den tids øjne og oliemangel, men vi skal videre.
Ære være Auken…
Man kan også se hvordan Arnold i Californien gør.
Jeg synes, man burde begrebet CO2 neutral. Dette produkt er jo kun rigtigt neutralt, når man afbrænder, hvad man ikke kan bruge til andet.
Jeg er selv neutral på den måde, at jeg hellere så store dele af debatten dækket af mangel på olie og gas, og hvordan man løser det, og så klimaændringerne uanset årsag.
Så slap man for megen forplumring. Klimaændringen virker meget konkret her. Det kan selv klimaskKÆPtigere se.
“Så slap man for megen forplumring. Klimaændringen virker meget konkret her. Det kan selv klimaskKÆPtigere se” – bop, bop!
Meilstrup forveksler vist cool business med omsorg. Man skal ikke vide meget om virksomhedsdrift for slet ikke at tale om “corporate america” for at det står klart at virksomhedende kan og vil bruge klimasagen til at tjene penge…..længere er den faktisk ikke, og at tillægge topcheferne en særlig form for altruistisk motiv er nok temmelig naivt.
Klimasagen vil sætte milliarder i omløb – og USA Inc. vil være den fremmeste til at udnøtte dette forretningsmæssigt – om det så gavner klimaet eller ej betyder altså ikke det store.
Efter at have fulgt Aagaard’s og denne blog’s indlæg, må man i sit stille sind undre sig over at de mange utroligt veldokumenterede kommentarer åbenbart ikke flytte på forfatternes (fastlåste?) holdninger.
Hans Henrik Hansen.
Her er der i byerne tale om kloaker, der løber over og marker, som må sås om.
Kysten har fået nogle ordentlige hak hvert år.
Man kan også se det på mængden af dage, hvor der skal ryddes sne og med flere stormskader.
Men selvfølgelig er det bop-bop.
Omvendt så koster det altså kassen, men det er måske også bop-bop. En række forsikringsseæskaber sætter også prisen op på den slags.
Og så er jeg rent praktisk ligeglad med om det har noget med en Ninja eller der er en præst i nærheden at gøre. DET KOSTER EKSTRA.
Så derfor ønsker jeg, at den slags bliver renoveret og udbygget nu fremfor det private forbrug. Der er meget kraftige eftreslæb. Det har jeg i øvrigt bedt om længe fremfor at øde pengene bort.
Det virker rimeligt fælles for mig, hvis store bolig- og kontorområder står under vand. Samme sag med 3 huse på den anden side af vejen, hvor de fik fyldt kældrene med vand. Et nærliggende feriecenter har ikke nogen strand mere, kun en skrænt. En række dæmninger i det lave terræn synker sammen, da de søber i vand.
Det virker altså meget konkret på mig incl. man bebygger en række havnefronter.
Der er intet belæg for at sige at de påståede klimaændringer indtil nu har medført:
- stigende kysterosion
- mere regn.
- stærkere vinde og storme
At kommunerne har misligholdt kloaksystemerne er derimod velkendt
At forsikringsselskaber lader præmierne stige med en god undskyldning har man også hørt om før….
Så præmierne er nok det eneste der er steget på det seneste, for hverken de globale temperaturer eller havvandet er nemlig steget i årevis.
Jeg er enig med Jørgen F.
Vedr. havstigning omkring Kongeriget, se:
http://www.dmi.dk/dmi/ebovandstand1.gif
…Og jeg kan da supplere med følgende.
http://www.dmi.dk/dmi/vindstyrken_i_nordvesteuropa_uaendret_siden_midten_af_1800-tallet
Det giver tro på at DMI forholder sig neutral i sin grundforskning.
Dog kunne jeg stadig godt tænke mig en kommentar fra DMI på:
- At den anvendte klimanormal 1960-1990 indeholder halvdelen af sidste århundredes is vintre.
- At den ene målestation (af 2), der anvendes til internationale temperatur indberetninger er Landbohøjskolen midt i København, hvor der løbende de sidste årtier er bygget til.
Med henblik på virksomhedernes rolle vil jeg indskyde et citat fra håndbogen “Klimaledelse” http://www.forlagetandersen.dk/produkter/klimaledelse, som er målrettet mellemledere og topledere i dansk erhvervsliv: ”Hvor erhvervsmæssig standardadfærd har været at gøre de rette ting, hvis de er profitable, så består morgendagens moderne lederskab
i at gøre de rette ting profitable”, James Goodman, Forum for the Future, sept. 2007. Tendenserne viser, at en virksomheds konkurrenceevne er afhængig af, hvor god deres klimaledelse er.
Jørgen F.
Og jorden er flad. Det er derfor, man ikke falder af.
Bliver man svimmel, så er det nok fordi den drejer rundt.
Jeg mener nu nok, det er 100% bevist, der sker kraftige klimaændringeruanset årsagen.
Den med Landbohøjskolen. Er det fra kostalden, den fine botaniske have eller nedgangen til en metrostation.
Iøvrigt har jeg ikke påstået noget om havstigninger. Der er belæg for mere vind/bølger/bølgehøjder og nedbør og tørke som mere kompakte. Nedbørsmængden her er steget kraftigt. Det er, hvad jeg støtter mig på og kan se, da jeg kommer meget omkring.
Jørgen F
Er du klimatolog? Det tror jeg ikke.
Hvis jeg vil vide noget om klimaet, så lytter jeg til hvad klimatologerne siger. De har fortalt om drivhuseffekten de sidste 20 år.
Som om de ikke kender de data du snakker om der?
I kan ikke vurdere en snus ud fra nogen tilfældige opservationer fra jeres egen dagligdag … hvis man er skeptisk så smut da ud på nettet og sær jer ind i de RIGTIGE argumenter.
De svarer til jeg skulle danne min mening om vulkaner ud fra hvad jeg selv kan se på Vesterbro … jesus
“Dog kunne jeg stadig godt tænke mig en kommentar fra DMI på:…”
Der er garanteret publiceret en masse artikler om det. Tror du SERIØST de ikke har lagt mærke til det?? Og tror du verdens førende klimaforskere baserer deres tal på forholdene i Danmark???
Gå dog ud og led efter dem. Det hele må ligge på nettet.
Jens Holm og Dwayne Zuckermann,
Der er 3 påstande i Jens forrige indlæg, der er meget almindelige i debatten. Altså at der er konstateret afledte effekter af klimaændringer i Danmark. Såsom:
-Vandstigninger og kysterosion,
-stigende vindhastigheder,
-mere regn.
Problemet er bare, at disse effekter enten ikke kan måles af DMI ( Vandstigninger og vindhastigheder, se DMI link) og for regnvands vedkommende har der over 150 år været målt en stigning på 15 %. I øvrigt meget svært at finde på DMI’s hjemmeside.
15 % er dog mindre end den naturlige variablitet hen over landsdelene og tid (måned til måned).
M.a.o. regnede det mere i Jylland i 1870′erne end det gør på Sjælland i dag.
Har I af den grund nogen sinde hørt om at man har dimensioneret kloakerne i Jylland anderledes end på Sjælland ? jeg har ikke men jeg er ikke kloak ekspert.
Alle andre klima konklusioner fra DMI er FORUDSIGELSER. Altså (endnu?) ikke målte effekter.
Klimatolog eller ej – jeg tror på tyngdekraften, fordi jeg oplever den og kan måle den.
Jeg kan hverken se klimaforandringer i Danmark eller se at DMI endnu har målt dem.
Jeg mangler fortsat at DMI forklarer mig hvorfor:
-at man anvender en klimanormal (1960-90), som indeholder halvdelen af det forrige århundredes isvintre
-At man anvender en målestation i KBH indre by til international temperatur indrapportering.
Jeg slutter her. Mit hoved ønske er at kompensere for de ændringer, som vitterligt sker og få mere rettidig omhu – ikke ta diskutere med fanatikere, kreationister, ignoranter osv.
Der begås fejl i begge lejre; men jeg tilhører ikke dem med for eller imod. Jeg konstaterer, hvad jeg kan se og læse.
Det virker overvejende sandsynligt al den megen afbrænding ikke bare forsvinder i den blå luft.
Det er konstaterbart her lokalt, der er klimaændringer, som man må tage til stillling til lokale effekter af. Det er det mindste man kan gøre.
Dernæst er der det økonomiske og forsyningssikkerheden af strøm og varme, trafik m.m. Her vil jeg anvende de lovende muligheder der er, især hvis de er rentable.
Det er så isolering. Det er vindmøller. Det er varmepumper i stor skala. Dernæst må man se, hv or det er godt at kompensere for et mere eksponeret klima.
Det gælder så havkanter herunder erosion og byggeri. Det gælder kloaker, dræn og åer inde i landet bla. om man skal udfase arealer a la Joakims kartofler. Det gælder den solare indstråling, som kan give kræft. Det gælder byudvikling og herunder, man kan bygge så man behøver lidt mindre transport.
Jeg er i den grad træt af, at man end ikke kan træffe ordentlige beslutninger på det moderate plan, som jeg primært mener er uhyre nødvendigt.
Jeg føler mig heller ikke generet af, at en rækek ny rteknologier tilfældigvis er meget renere.
Har boet i Kbh og fyrede selv med petroleum. Andre brugte briketter, brænde olie osv. På mit Nørrebro sved det i øjnene, og man købte kun syrefaste TV-antenner. I øvrigt var der også bly i benzinen – tror jeg nok.
Det er så her, det harmer mig, når man kun nævner Aukens barmarksværker og glemmer resten i visse kredse. Sådan har jeg det også med en række klimaudfald her. Der blev truffent en række gode landsdækkende beslutninger – og også enkelet grove bøffer.
Fra klimaskeptikerne kommer der ikke nogen farbare løsninger overhovedet. Omvendt har man så den anden fløj, som mener alt kan og skal løses med kul og atomkraft, selvom dette burde være alternativ for en række sektorer.
Da jeg var barn snakkede man om at eletrificere jernbanerne. Jeg glædede mig meget, for så kunne man overdække den vindomsuste råkolde Roskilde station.
“ikke ta diskutere med fanatikere, kreationister, ignoranter osv.” – godaw do!
“Det virker overvejende sandsynligt al den megen afbrænding ikke bare forsvinder i den blå luft” – nej da, den forsvinder ud i verdensaltet, se fx.:
http://www.klimadebat.dk/forum/energibetragtning-d14-e1114.php#post_15357
og de efterfølgende indlæg.
“Fra klimaskeptikerne kommer der ikke nogen farbare løsninger overhovedet. Omvendt har man så den anden fløj, som mener alt kan og skal løses med kul og atomkraft, selvom dette burde være alternativ for en række sektorer” – uklart, hvad du her mener med ‘den anden fløj’!??
Men jeg tror da, at ALLE (i hvert tilfælde jeg) hjertens gerne vil nedbringe afhængighden af fossile brændstoffer mest/hurtigst muligt – dog ikke pga. CO2-bekymring, men ud fra energi- og ikke mindst sikkerhedspolitiske rationaler!
Det, jeg argumenterer imod, er hele denne kollektive, syndefaldsagtige selvsuggestion om, at vi skal straffe os selv med gennem passende afladsbetaling, i form af CO2-kvoter og opførelse af barmarksværker i fjerne kinesiske provinser (betalt for gode danske skattekroner!). Og hele halløjet selvsagt administreret af et monumentalt internationalt bureaukrati med et så enormt potentiale for svindel, at det vil få ‘olie for mad’-basserallen til at lige uskldigt rapseri af et par ‘femører’ fra tallerkenrækken!
Det gik vist lidt vel stærkt til sidst!
“til at ligNe uskYldigt rapseri af et par ‘femører’ fra tallerkenrækken!” sku’ der nok ha’ stået.
Hans Henrik Hansen.
Igen denne tomme retorik fx xxx syndefladsagtig selvsuggestion.xxx
Du fatter ikke en brik. Det handler simpelthen om overbefolkning sammenlignet med, hvad vi kan udvide af fossilt og har på lager. Man gør det så med eller uden os.
Der er stor fornuft i at rense et 100% urenset kulkraftværk sammenlignet med de sidste % i et dansk.
Og kom så ikke med at fjerne egne ikke rager os. I Norge må man sætte får i karantæne pga Tjernobyl. Vulkaners udsprydninger breder sig verden rundt flere gange. Artre af dyr og planter breder sig jorden rundt ligesom nogle uovervejede bemærkninger og selv tegninger.
Omvendt giver vi dem jo også Vort eget lort, når vi transporterer fx soldater og ammunition verden rundt eller må tage til Bangkok for at få udløst … Vores er jo heller ikke helt fint altid.
Det er korrekt, at CO2 måske er en meget poppet måde at indicere noget på, men man må altså have en slags målestokker fx bruger vi også coli E.
Jeg bryder mig heller ikke om det såkaldte CO2 neutral eller såkaldt rene elbiler, der vitterligt kører på strøm lavet på kul, men det fiser måske ind lidt efterhånden, hvad rene elbiler dækker over. Man har trods alt renset røgen og elbiler skal heller ikke have filtre kun lyd.
Det er klart, der er svindel. Hver gang man kikker her, så er vi akkurat magen til og det er ganske meget.
Det, Du måske glemmer en smule, er, at vi har en række danske firmaer, som Du lever af og ikke bare indenfor vind. Så vi får også kompensation dvs skattevæsenet og aktionærerne. Nogle af dem har da også fået klækkelige bøder i olie for mad, når de er gået for vidt og det er blevet opdaget…
Men klart man hele tiden må se på den vinkel. Jeg kan godt se det er nemmere at forholde sig til en gummiost i Sauduíarabien med halalplukkede kommen.
Jeg har selv oplevet, at en tallerkensmækker skulle være en voldelig person.
Antallet af amerikanere, der ‘tror på AGW’ er markant faldende. I denne sammenhæng faldt jeg over flg. kommentar:
“Actually,… the ‘lobby groups’ are nearly all on the other side. I’ve seen no reliable statistics, but would guess that more than 90 percent of the money in the global warming game is pro-AGW. The federal government alone has parceled out billions of dollars to “scientists” who are willing to toe the party line. Add to that the public schools, virtually every newspaper, all of the television networks and the Associated Press, and it is something of a miracle that so many Americans have been able to figure out that they are being lied to. It’s almost enough to restore your faith in democracy.”
Læs resten her:
http://opinionator.blogs.nytimes.com/2009/10/23/weekend-opinionator-are-americans-cooling-on-global-warming/
Ovenfor harcelerede jeg over Meilstups lalleglade budskab om, at “flere tusinde af verdens største og mest fremtrædende virksomheder fra alle regioner har i de sidste to år underskrevet en skov af manifester og erklæringer, der entydigt opfordrer politikerne til at indgå en global klimaaftale med forpligtende CO2-mål for alle lande og alle sektorer, og dermed skabe sikkerhed omkring investeringer og teknologiudvikling og skabe de nye, grønne markeder og jobs”.
Inden han flipper helt ud i sin begejstring over alle de gode og uegennyttige virksomheder, der kun er ude på at redde verden fra undergang og få sikkerhed for deres investeringer, så de kan skabe en masse nye grønne markeder og jobs, burde han læse denne artikel i Newsweek p://www.newsweek.com/id/219295 med titlen The Dark Side of Green.
Her betegnes “klimaændring” som det største nye offentlige udgiftsprojekt i årtier. Hvert år bruges der så meget som 100 mia. dollars af regeringer og forbugere rundt om i verden på “grønne” subsidier, der skal fremme energimarkeder inden for vind-, sol- og andre former for vedvarende energi. Regeringer har ofte haft en hånd med i spillet om at kick-starte en ny industri – både computerchippen og Internettet blev udviklet inden for det amerikanske forsvar – men det er svært at tænke sig en ikke-forsvarsrelateret industri, som er blevet så helt igennem drevet af reguleringer og subsidier fra starten som den “grønne industri”.
Artiklen beskriver videre, at sådanne systemer næsten garanterer spild, manipulation og direkte svindel. Det beskrives, hvordan IEA og OECD anmodede Tyskland om at opgive sine “vanvittige” subsidier til solenergi, som vil koste 116 mia. dollars til 2013, ligesom Spanien, der også har opgivet sit program.
Idéen med subsidierne var, at der skulle skabes en ny industri og en masse højteknologijobs, men realiteten var, at subsidierne blokerede for innovation og forsinkede fremkomsten af effektive og konkurrencedygtige solceller. Resultatet er, at de tyske producenter nu bliver udkonkurreret af kinesisk producenter.
Den grønne industri er ikke længere den “nuttede” nicheindustri, som mange vil gøre den til, og det er ikke de små green-tech-virksomheder, der får mest ud af at hoppe på subsidietoget, men de store som DuPont, Siemens og energiselskaberne.
Jeg drømmer ikke om, at Meilstrup læser indlæggene på sin blog, endsige reagerer på dem, men jeg vil alligevel henvise til denne artikel og til en fælles kronik af Steen Riisgaard, administrerende direktør i Novozymes, og SF-formand Villy Søvndal i dagens Berlingske.
http://www.berlingske.dk/klima/novozymes-og-sf-i-faelles-front-biotek
Artiklen illustrerer det, jeg prøvede at udtrykke i mine indlæg, nemlig at mange især store virksomheder er interesserede i at hoppe på klimatoget, fordi der er store muligheder for at få snabelen langt ned i de offentlige kasser og i borgernes lommer. Ingen skal bilde mig ind, at disse virksomheder handler ud fra altruistiske motiver som at redde jorden fra undergang eller for at forhindre naturkatastrofer især i u-landene, som vi konstant får tudet ørerne fulde med (selv om der er skåret noget ned for retorikken i takt med, at udsigterne til en “bindende og ambitiøs” klimaaftale i København er forsvundet efterhånden som realiteterne går op for selv politikerne, og måske endog også for Meilstrup).
I artiklen giver Steen Risgaard befriende ærligt udtryk for, at “politikerne bør støtte de danske virksomheder, der har de rette energiteknologiske løsninger. Her har vi et interessesammenfald med Villy og SF, og det skal vi selvfølgelig benytte os af. Vi har nogle meget stærke meninger om energiteknologi, og vi allierer os med de partier, der kan hjælpe os med at få synspunkterne igennem. Det ser ud til, at vi har fundet sådan et parti i SF”.
Og den er Villy selvfølgelig helt med på: “Hvis vi får gang i biobrændstofferne kan vi både reducere vores CO2-udslip og skabe rigtig mange arbejdspladser”, og han oplever, “at erhvervslivet udviser mere interesse for SF end nogensinde før”.
Og naturligvis advarer både Steen Riisgaard og Villy Søvndal imod, at man lader markedskræfterne afgøre fremtidens energiteknologi (nej, fy da).
Jeg glæder mig i den grad til, at COP 15 bliver overstået, så man kan blive fri for at høre og se på den massive propaganda, som medierne udspyr i en lind strøm. Og selv de mindre skolebørn bliver indoktrineret med “klimatruslen” i lighed med den venstreorienterede propaganda, som tidligere florerede (det gør den iøvrigt endnu).
Se her Søren Pinds glimrende blog også i Berlingske http://sorenpind.blogs.berlingske.dk/2009/11/04/pas-nu-pa-b%c3%b8rnene/
Tak!
Tak til en af klimabenægterne der skriver at det jo ikke er det samme som at benægte Holocaust.
Ikke endnu, nej. Der er ikke sååå mange der er døde af det ændrede klima. Endnu.
Men det kommer snart. Det har været på vej siden 1970. Så klimabenægterne har haft endnu mere tid end dem der ikke brød sig om Hitler. Såmænd.
Hav en god dag!